Blog

Kender du følelsen af taknemmelighed? Taknemmelighed er en dejlig følelse. Taknemmelighed er en måde for folk at sætte pris på, hvad de har, i stedet for at fokusere på hvad de ønsker eller mener de har brug for i håb om, at det vil gøre dem lykkeligere, eller tænke at de ikke kan føle sig tilfredse, før ethvert fysisk og materielt behov er opfyldt. Dyb taknemmelighed kommer indefra og er meningsfyldt. Det er ikke bare et “tak” af høflighed. Fysisk og psykisk trivsel Taknemmelighed skaber positiv energi, optimisme og empati. Taknemmelighed øger trivsel, sundhed og lykke samt støtter os i at håndtere modgang og opbygger stærke relationer. Taknemmelighed og positive følelser hjælper os også til at tage sundere valg for os selv, både hvad angår egenomsorg og hvad vi spiser. Positiv tænkning At føle sig taknemmelig starter med en anerkendelse af, at livet er godt og givende. Positiv tænkning kan motivere folk til at foretage positive ændringer i deres liv. Når du vågner om morgenen…. Så prøv at sige til dig selv ”Det er dejligt at være i live”. Den taknemmelighed vi føler ved at anvende positiv tænkning gælder også overfor vores kære, for kolleger, dyr og vores planet/natur. Med et positivt mindset har du også større chancer for at ændre eller løse problematiske situationer. Du er mere åben for muligheder….. Den positive energi smitter af på dem omkring dig. Jeg kan dog ikke love at alle bliver positive som med et trylleslag - men vi kan tage ansvar for os selv og vores energi. Hjernens belønningssystem Ved at fokusere på det du er taknemmelig for, så vil du med tiden opleve at der er mange ting i livet, som giver dig glæde og positiv energi, da det er med til at styrke hjernens belønningssystem. (Belønnings- og lykke tilstanden opnås i et kompliceret samspil mellem dopamin, endorfin og oxytocin i hjernens belønningssystemer. Utrolig spændende viden, som du kan finde en masse artikler om på nettet, bla. på videnskab.dk) Taknemmelighed i praksis Hvordan du kommer i gang… Er selvfølgelig op til dig, men du kan fx have en lille bog, som du hver dag skriver din taknemmelighed i. Prøv fx. at skrive 1-3 ting/oplevelser/situationer fra dagen som du er taknemmelig for. Næste dag skriver du noget nyt, dvs. ikke de samme ting. Denne lille øvelse går ud på at skabe opmærksomhed på små som store ting i livet, som vi er taknemmelige for. Ved at have fokus på dette, skaber du nye “stier” i hjerne, så du skridt for skridt fokuserer på det gode i livet og det vil skabe mere balance og harmoni. Skriv et takkebrev. Du kan gøre dig selv lykkeligere og pleje dit forhold til en anden person ved at skrive et takkebrev, som udtrykker din glæde og påskønnelse af den anden persons indflydelse på dit liv. Send det, eller endnu bedre…. Læs det op personligt, hvis det er muligt. Forsøg at sende mindst et taknemmelighedsbrev hver måned. Husk også at sende et til dig selv engang imellem. Ingen tid til at skrive? Det kan hjælpe bare med at tænke på nogen, der har gjort noget godt for dig og mentalt takke den enkelte. Kan du ikke finde tid hver dag… Så vælg et tidspunkt hver uge til at sætte dig ned og reflekterer over, hvad der gik rigtigt, eller hvad du er taknemmelig for. Vælg gerne tre til fem ting - som du vil skrive om hver uge. Når du skriver, skal du være specifik og tænke på de fornemmelser du følte, når der skete noget godt for dig. Mindfulness-meditation handler om at fokusere på det nuværende øjeblik uden at dømme. Det kan være med forskelligt fokus, som åndedræt, et mantra eller i dette tilfælde det du er taknemmelig for (solens varme, en venlig hilsen osv.) Du kan dele dine oplevelser …. Du kan også vælge at dele med din familie ved middagsbordet hvad du er taknemmelig for, så kan alle om bordet fortælle hvad de er taknemmelige for fra dagen der er gået - det er noget vi i min familie har gjort de sidste 3 år. Nogle gange gør vi det også når vi har gæster og det er så dejligt at se det skifte i energien og den eftertænksomhed når de fokuserer på taknemmelighed - det rører noget smukt i folk, og i mig. Vedholdenhed Det kan godt være svært i starten… Vores hjerne er god til at huske dårlige ting. Men ved at øve dig vil du efter en måneds tid eller to opleve at der er mange ting at være taknemmelig for, det kan være små og store ting, fx.: “At solen skinner” “At jeg fik hjælp til at lave aftensmaden” “At jeg gik en tur i skoven” “At jeg har xx i mit liv” “At jeg har et sted at bo” “At jeg kan kysse mine børn godnat” “At jeg er kommet i gang med at meditere” “At jeg …. “ Fortsæt selv Vi vil alle opleve dårlige dage… Uden dem er det svært at sætte pris på de gode ting i livet. De dage, hvor det hele virker lidt tungt og trist, så læs i din “Taknemmelighedsbog” og flyt dit fokus til noget positivt. Det behøver ikke koste noget De fleste af mine taknemmelige øjeblikke koster ikke noget.... Jeg siger ikke at penge ikke er vigtige, men det er opløftende at indse, at mange af de øjeblikke faktisk er gratis. Nye vaner Vi har holdt ved vanen herhjemme… Jeg tror det er lykkedes os, da det har krævet utrolig lidt at etablere vanen i vores liv og så er den bundet op på en anden vane, nemlig vores middagsmåltid. Find det tidspunkt i løbet af dagen, hvor det giver mening for dig og begynd at praktisere taknemmelighed. Jeg er ikke i tvivl om at det har gjort en forskel i mit liv at have fokus på taknemmelighed. Jeg føler at mit liv giver mere mening - jeg er TAKNEMMELIG. "De som er lykkelige har aldrig alt. De er taknemmelige for alt de har"

Man kan sove når man bliver gammel….. Det mener jeg bestemt ikke. Søvn er livsvigtigt og en af grundstenene til et sundt liv ligesom mad og motion. Desværre viser undersøgelser at vi indenfor de sidste 20 år er begyndt at sove mindre. Der kan være mange årsager til dårlig eller manglende søvn, og er du plaget af vedvarende dårlig søvn, så skal du selvfølgelig tale med din læge. For lidt søvn kan i værste tilfælde føre til hjerte-kar-sygdomme, større risiko for overvægt, forhøjet blodtryk og forringet livskvalitet. En ordentlig søvn forbedrer derimod dit immunforsvar, forebygger stress, styrker hukommelsen og dine kreative evner mm. Når du får for lidt søvn, så bliver hjernecentret for impulser aktiveret i højere grad og du kan derfor blive fristet af kalorietung mad. Det sker formentlig som en forsvarsmekanisme for at sikre nok energi til kroppen. Nogle af de faktorer der kan påvirke din søvn er: Tankemylder og bekymringer Uregelmæssig døgnrytme (når du ikke går i seng og står op på nogenlunde samme tid hver dag) Sukker, koffeinholdige drikke, alkohol og rygning om aftenen Ustabilt blodsukker (for sulten eller for mæt når du går i seng) Gener fra lyd og lys, samt for høj eller lav temperatur i dit soveværelse Udsættelse for “blåt” lys fra tv, computer, mobiltelefoner og andet kunstigt lys der forstyrrer hjernens naturlige døgncyklus. Bruger du blåt lys? Øjet opfatter lys som hvidt, men faktisk indeholder lyset alle regnbuens farver. Det “blå” i lyset snyder vores hjerne til at tro, at det er dag. Vi har som mennesker udviklet synet om dagen i lyset fra solen og sovet og restitueret om natten i mørket. Dagslys indeholder en stor andel af “blåt” lys. Hjernen er “programmeret” sådan at dagslyset får kroppen til at udskille hormonet serotonin - et lykke hormon samt stresshormonet kortisol. Serotonin og kortisol får os til at føle os vågne og aktive. I vores tid, med kunstigt lys og et accelererende samfund, hvor mange føler at de skal være online 24/7, så bliver vores hjerne snydt og mange er i den situation at de ikke danner nok af søvnhormonet melatonin. Melatonin dannes i et lille område af hjernen som har forbindelse til øjnene via nervebaner. Derfor er lys, der rammer øjets nethinde, med til at regulere hvornår der dannes melatonin. Som voksen skal du helst have 7-8 timers søvn hver nat og helst på samme tidspunkt af døgnet. Gerne i tidsrummet 22-06, da vores døgnrytme er reguleret af en urkraft kaldet det cirkadiske ur. Det siges at kroppens fysiologiske reparation foregår mellem kl. 22 og 02 og den psykologiske mellem 02 og 06. Søvnens 4 stadier Søvnen kan deles op i 4 stadier. I de forskellige stadier producerer vi forskellige hjernebølger og elektrisk aktivitet. En søvncyklus varer som regel mellem 90 og 110 minutter og gentages lige indtil du står op. Søvncyklussen består af døsen, let søvn, dyb søvn, og REM-søvnen som er den hvor du ofte drømmer livligt og gør hjernen i stand til at bearbejde ny information. Når du er i dyb søvn stiger dannelsen af væksthormoner og mængden af stresshormoner falder. Rutiner og ritualer for bedre søvn Har du svært ved at falde til ro når du skal sove? Skab nogle gode rutiner for din aften, som hjælper dig til at falde til ro så du nemmere kan falde i søvn. Det er en god ide at forberede dig på at du skal i seng mindst 1 time før din planlagte sengetid. Hård motion lige inden sengetid, hvor pulsen bliver høj er ikke så smart. Dog er motion i løbet af dagen vigtigt, for din sundhed og din søvn. Undgå kunstigt lys fra bla. skærm - dvs. blåt lys og andet skarpt lys. Der er apps til telefoner, computer mm. som kan ændre det lys der udsendes, så vi ikke får det blålige lys. Du kan også købe nogle specielle briller som du kan bruge, det tager også det blå lys fra TV og anden kunstig belysning. Du kan med fordel tage et varmt bad Høre stille musik Meditere eller lave åndedrætsøvelser inden du lægger dig til at sove. Nogle yoga stillinger kan også skabe ro i krop og sind, så du har nemmere ved at falde i søvn. Har du mange tanker og bekymringer, så brug fx en dagbog til at skrive i, så du enten får reflekteret lidt eller måske bedre kan give slip på alt det du tænker på og skal holde styr på. Derudover er det vigtigt at du har en god madras og en pude der støtter din nakke og hoved. Sørg for en tilpas temperatur i dit soveværelse, så det ikke er for varmt og sørg for at du kan lukke af for lys og lyd. Mindfulness og meditation som en fast del af din hverdag er også med til at skabe nogle gode rammer for en ordentlig nattesøvn. Har du mange negative tanker som dukker op når du lægger hovedet på puden, så find et positivt mantra(sætning), som du kan sige for dig selv imens du trækker vejret roligt ind og ånder langsomt ud. Tæl evt. til 3 i din indånding og tæl til 6 i din udånding. Min egen aftenrutine Min egen rutine for aftenen er som regel at jeg får ryddet op efter dagens aktiviteter, jeg tjekker kalenderen og to do listen så jeg er klar til næste morgen, og får noteret de ting jeg skal huske - så behøver jeg ikke have det i tankerne hele natten. Jeg renser ansigt og børster tænder og så læser jeg måske lidt i en bog eller tager mine “skærmbriller” for blåt lys på og ser lidt tv med min mand. Nogle gange går jeg en tur og andre dage lytter jeg til en guidet meditation eller laver vejrtrækningsøvelser, det kommer an på hvad jeg føler for den pågældende dag. Jeg har altid en blok og en blyant liggende ved siden af min seng, så jeg kan notere tanker og ting jeg skal huske. På den måde kan jeg bedre give slip på tankemylder og give mig hen til mit åndedræt og søvnen. Gratis guidet meditation for bedre søvn Jeg vil gerne dele en af mine guidede meditationer med dig, som du kan lytte til når du skal sove - find den HER Sov godt!

Mindfulness handler om at fokusere din opmærksomhed på nutidens øjeblik uden at vurdere eller dømme. Med mindfulness meditationer træner du din bevidsthed og kommer mere tilstede i nuet i og med dig selv. Med mindfulness i dit liv åbner du op for mere livsglæde, taknemmelighed og indre ro. Det kræver vedholdende øvelse at integrere mindfulness som en del af din hverdag. Professor Jon Kabat-Zinn, har skrevet flere bøger om mindfulness og er den person, der bragte mindfulnessens lære fra østen og integrerede den i vesten. Der er følgende 7 grundprincipper indenfor mindfulness. Ikke-dømmen Vær et upartisk vidne til din oplevelse. Det handler om at være opmærksom på hvornår du er dømmende og så observere din egen dømmen. Ikke fordi du skal ændre på noget, men blot have opmærksomhed på situationen. Vi er ofte låst fast i reaktionsmønstre ud fra tidligere oplevelser (der er lagret i hjernen), uden at være objektivt opmærksomme på den aktuelle oplevelse/situation. Ikke-stræben Intet mål andet end at være dig selv. Når vi træner mindfulness meditation er der intet mål, vi skal blot være til stede i nuet, med alt hvad der måtte være. Når du meditere skal du ikke præstere noget, men blot observere det der dukker op hos dig - uden at gøre noget ved det. Ikke at stræbe efter noget handler om at være bevidst nærværende, tillade alt der måtte være i og omkring dig og observere det med en neutral og objektiv holdning. Åbenhed Man kan også bruge begrebet “Beginners mind”, at se alt som det er for første gang. Som et barn der oplever og sanser noget for første gang, uden at være forudindtaget. Det handler om ikke at være “fanget” i hvordan det plejer at være eller en mening om hvordan det skal være. Vi skal være åbne og nysgerrig på personer, situationer, mad, naturen - hvad som helst, i præcis det øjeblik vi oplever det. Accept At se ting som de rent faktisk er i øjeblikket, og acceptere de ting eller situationer som du ikke kan ændre. Nogle ting har vi ikke kontrol over. Accept er ikke at give op eller bevæge dig væk fra dine værdier og principper, men du bruger utrolig meget energi ved at have modstand og kæmpe mod en situation du ikke kan ændre. Når du accepterer en situation, kan du bedre håndtere den efterfølgende. Tålmodighed Forståelse for, at alt sker i sin egen tid. Hvis vi altid fokusere og længes efter noget ud i fremtiden, så går vi glip af nuet. Det er helt i orden at opleve utålmodighed, blot vær opmærksom på at du ikke haster videre med fokus på at opleve mere eller nå mere. Vores sind skifter ofte fra fortid til fremtid og du går dermed glip af det øjeblik der er i nuet. Tillid En grundlæggende tillid til dig selv, dine følelser og din oplevelser. Stol på din intuition og hav tillid til at det du mærker er det rigtige. Tillid til at alt er som det skal være og at alt der sker, har en årsag. Tillid er med til at skabe trivsel, tryghed og troværdige relationer. Give slip Ved at udøve mindfulness bliver vi mere bevidste om vores tanker, følelser mm., både de positive og negative. Nogle tanker eller følelser vil vi prøve at undgå og andre holder vi fast i. At give slip på de tanker, følelser og impulser som du fornemmer, og vende tilbage til nuet er en balancegang, som skal trænes. Øv dig i at observere en given situation i øjeblikket, uden at vurdere eller reagere på den og giv så slip på den tanke der måtte være, for at vende tilbage til nuet og observere hvad der end må dukke op af tanker, følelser eller fornemmelser. Mindfulness i hverdagen Forskning viser at mindfulness skaber forandringer i hjernen ved at praktisere det dagligt. Den del af hjernen der styrer følelser som fx vrede, angst og depression mindskes og den del af hjernen der styrer følelser som glæde, lykke og kreativitet styrkes. Mindfulness kan integreres i hverdagen og i hvert øjeblik. Det er ikke kun når vi meditere. Vær bevidst opmærksom på det du laver i øjeblikket. Når du børster tænder, så mærk tandbørsten i munden, bevægelserne, smagen osv. Når du spiser, så se din mad, duft den, smag den bid for bid og giv dig tid til at spise, prøv også at spise i stilhed engang imellem. Når du sidder ved computeren, så mærk kroppen som den er i dette øjeblik, er der spændinger nogle steder, hvordan er din vejrtrækning og prøv at være i nuet med det du bruger computeren til. Tag små pauser i løbet af dagen, hvor du lige stopper op og fokuserer på dit åndedræt, på fornemmelser i kroppen, uden at dømme dig selv. Blot vær til stede i nuet med dig selv. Når du cykler eller kører bil, så prøv at vær opmærksom på det du passerer på vejen, når du holder for rødt lys, så benyt øjeblikket til at tag et bevidst, dybt og roligt åndedrag - læg mærke til hvordan der er inde i dig i det øjeblik, uden at vurdere eller dømme det du oplever. Når du fx. går en tur, så læg mærke til de muskler i kroppen der aktiveres, de lyde du hører, det du ser. Ved hjælp af mindfulness meditationer kan du blive mere bevidst om hvilke vaner og mønstre du har og hvornår du evt. reagerer på autopilot. Mange oplever at komme hjem til sig selv igen, og finder ud af hvad der giver mere indre ro, nærvær, livsglæde og overskud. Jeg har skabt Karmaveda, fordi jeg ønsker at inspirere og guide andre til mere nærvær, ro, balance og harmoni. Livet leves i dette øjeblik, sørg for at du ikke går glip af det - mindfulness hjælper os med at være tilstede i nuet.